Bamses fans får mindekoncert

Bamses fans får mulighed for at sige farvel og tak

Derfor bliver der i løbet af januar arrangeret en mindekoncert i Aarhus, det siger manager John Madsen til Århus Stiftstidende.

Hvor præcis koncerten kommer til at finde sted og hvilke af Flemming Bamse Jørgensens musikalske venner, der vil optræde, er endnu ikke afgjort.

- Jeg har allerede fået henvendelse fra mange af hans venner, som har tilbudt at medvirke, ligesom flere af byens spillesteder har tilbudt at danne ramme om koncerten. Det optimale ville have været en stor udendørskoncert, gerne på Store Torv i Aarhus, men det er vejret desværre ikke til, siger John Madsen.

Skrevet af Kim Larsen
På Flemming Bamse Jørgensens sidste cd, »Tæt på«, var sangene skrevet af blandt andre Kim Larsen, Anne Linnet, Michael Falch og Poul Krebs, og den 63-årige sanger arbejdede gennem sin lange karriere tæt sammen med et utal af den danske pop- og rockscenes kendteste navne, så fanskaren kan uden tvivl se frem til en stor mindeaften i Bamses tegn.

- Jeg tror, der er vigtigt, at de mange fans får mulighed for at sige farvel og får lov til at mindes ham sammen med andre, der føler det samme tab, tilføjer John Madsen.