Ballonerne vender tilbage

Nordiske Mesterskaber i Søhøjlandet

Foto: Pressebillede, Go Dream

1 af 6

Til august bliver der igen mulighed for at opleve flotte og farvestrålende luftballoner på himlen over Søhøjlandet.

Arrangørerne af de kommende nordiske mesterskaber i ballonflyvning har valgt, at konkurrencerne skal afholdes i nærheden af Silkeborg.

Mesterskaberne afholdes over seks dage i den sidste halvdel af august. Omdrejningspunktet bliver feriecentret Dayz i Gjern.

Dermed er det andet år i træk, at feriecentret og området omkring Gjern er centrum for et stort ballonflyvningsmesterskab. Sidste år havde de danske mesterskaber i ballonflyvning base samme sted.

Se: Ballonerne vender tilbage

- Vi har valgt Søhøjlandet, fordi det er et dejligt område med søer og smukke skove. Derudover er Dayz et godt sted at indkvartere både deltagere og stævneledelse, siger luftskipper Kirsten Hermansson fra arrangørgruppen af mesterskaberne til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Kirsten Hermansson forventer, at mellem 30 og 40 luftballoner deltager i de nordiske mesterskaber. Konkurrencerne begynder den 19. august.

Øverst i artiklen kan du se billeder fra sidste års DM-konkurrencer i Gjern.