Bakken-sejr i de sidste sekunder
Bakken Bears ligger på en suveræn førsteplads i Basketligaen efter sejr over Amager.
7. feb 2007, kl. 08:21
Mere end 30 dage gammel
Der er Bakken Bears - og så er der alle de andre.
De århusianske bjørne indtager p.t. en suveræn førsteplads i Basketligaen efter at have vundet 16 af sæsonens første 17 kampe.
I aftes blev det til endnu en sejr, da Bakken Bears på udebane besejrede Amager på udebane.
Sejren blev dog ikke så overbevisende som forventet. Amager fulgte godt med igennem hele kampen, og fem sekunder før dommerens slutfløjt stod der 93-93 på måltavlen.
Bakken Bears' Andreas Jørgensen sørgede dog for en trepointsscoring i de døende sekunder, og dermed endte kampen 96-93 til århusianerne.