Bakken satte slutspurt ind
Basketballklubben Bakken Bears sikrede en smal sejr over franske Reims i kampens allersidste minut.
2. dec 2004, kl. 08:19
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears satte en forrygende slutspurt ind og sikrede sig en solid skalp i Europa Cuppen i basketball, da århusianerne slog Reims fra Frankrig med 73-70 på hjemmebane.
Ét minut før tid førte gæsterne med tre point, men først scorede Søren Ege fire afgørende points, inden amerikanske Jeff Schiffner sænkede to straffekast med seks sekunder tilbage.
Med den flotte sejr har Bakken Bears stadig mulighed for at spille sig videre fra gruppespillet. Det kræver dog en sejr over islandske Keflavik på hjemmebane. /ritzau/