Bakken fik sikker sejr mod Hørsholm

Bakken Bears sejrede stensikkert, da Hørsholm kom på besøg

Basketballholdet Bakken Bears havde endnu en revanche til gode, da Hørsholm 79ers kom på besøg i Aarhus torsdag aften.

For få uger siden mødte de to hold nemlig hinanden i Hørsholm, og her smed Bakken Bears en føring væk og endte med at tabe kampen. Senere fik Bakken Bears dog udlignet til 1-1 i kampe i 2016, og torsdag viste Bakken sig igen som det bedste hold.

På hjemmebane i Vejlby-Risskov Hallen var der ingen slinger i valsen.

Lokale hold sejrede på hjemmebane

Hørsholm hang på i kampens første periode, men så blev der skruet op for tempoet, og Bakken Bears endte med at vinde kampen 80-53.

Hørsholms profil Jonathan Gilling måtte udgå efter kun 11 minutter på banen, men på den tid formåede han alligevel at smide 13 point i kurven, og hans fravær i resten af kampen lykkedes det ikke at komme tilbage på.

Bakkens topscorer blev Mikkel Plannthin med 16 point.