Bakken Bears vinder DM-guld
Bakken Bears er danske mestre i basketball
18. apr 2011, kl. 21:57
Mere end 30 dage gammel
Aarhusianske Bakken Bears understregede mandag aften, at klubben er aldeles suveræn, når det kommer til dansk basketball.
For 10. gang på 14 år kunne klubben således lade sig hylde som dansk mester efter at have slået Svendborg Rabbits med 74-67 i den fjerde kamp i finaleserien.
Bakken Bears viste sig med fire sejre i de første fire kampe således suveræn i serien, der spilles bedst af syv opgør. Noget af en kulmination på en sæson, der ellers har været tæt.
Både de forsvarende mestre fra Svendborg Rabbits og Bakken Bears har således blot tabt tre kampe i grundspillet. Og ud over den første og sidste finale - hvor bjørnene var klart bedst - har kun få point adskilt de to finaleduellanter.