Bakken Bears vandt pokalen

Bakken Bears vandt lørdag klubbens femte pokalfinale i basketball, da Århus-klubben slog Team FOG Næstved

Bakken Bears vandt lørdag en intens pokalfinale i basketball, da holdet fra Århus slog Team Fog Næstved 101-83 foran et udsolgt Amagerhallen med plads til 680 tilskuere.

Med sejren vandt Bakken Bears dermed klubbens femte pokaltitel

Århusianerne lagde fra start flot ud med et højt presspil samt stor træfsikkerhed i afslutningerne, og selv om Team Fog Næstved ydede god modstand og ved pausen havde reduceret til 50-54, så var Bakken Bears altid et skridt foran.

Michael Niebling blev med 23 point kåret til årets pokalfighter. /ritzau/