Bakken Bears vandt igen

Bjørnene har kurs mod semifinale

Arkivfoto

Bakken Bears er på vej videre.

Mandag vandt Bakken Bears på udebane med 96-84 over Aalborg Vikings i den anden kamp i kvartfinaleserien i Basket Ligaen.

Dermed har Bakken Bears matchbold inden den tredje kamp i denne bedst af fem serie, da holdet nu fører samlet 2-0.

Det betyder, at holdet allerede på torsdag på hjemmebanen i Vejlby-Risskov-Hallen kan spille sig videre.

Scoringsmæssigt var Bakken Bears anført af Brandon Penn (21 point, 8 rebounds).

Hvis Bjørnene vinder på torsdag, hedder modstanderen enten Horsens IC eller Næstved i semifinalen. Stillingen mellem de to klubber i kvartfinaleserien er 1-1.

Også kollegaerne fra Randers Cimbria er på vej mod semifinalerne. Kronjyderne har lige som Bakken Bears vundet deres to første kampe i kvartfinaleserien.

Det betyder, at Cimbria også kan spille sig videre på torsdag.