Bakken Bears tilbage i guldkampen
Århusianske Bakken Bears besejrede Horsens i den anden finale om det danske basketball-mesterskab.
20. apr 2006, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Duellen om det danske mesterskab i basketball for mænd er helt åben, efter de forsvarende mestre fra Bakken Bears onsdag aften udlignede til 1-1 i finaleserien, der spilles bedst af fem kampe.
Århusianske Bakken Bears vandt med 76-68 på udebane over Horsens IC.
Topscorer for Bakken Bears var Andreas Jakobsen med 20 point.