Bakken Bears tabte topkamp
Har bjørnene mistet pusten?
13. dec 2012, kl. 21:25
Mere end 30 dage gammel
Bakken Bears har tilsyneladende mistet en del af fordums styrke.
De ellers så suveræne aarhusianere tabte torsdag aften hjemme med 75-79 til ligaens tophold, Svendborg Rabbits.
Nederlaget i Vejlby Risskov-Hallen betyder, at Bakken Bears i den samlede stilling nu har fire point op til de fynske rivaler.
Det er ikke længe siden, de sejrsvante Bakken Bears-spillere sidst var i taberens rolle.
I sidste uge tabte Bakken Bears på udebane til Randers Cimbria, der dermed højst overraskende fik sin første sejr nogensinde over naboerne i syd.
Lokalopgøret endte med en randrusiansk storsejr på 111-81.