Bakken Bears tabte lokalbrag

Basketballklubben Bakken Bears tabte overraskende til de lokale rivaler fra Aabyhøj.

Bakken Bears mistede i går sin førsteplads i mændenes basketliga.

Den århusianske forstadsklub tabte overraskende med 95-92 til de lokale rivaler fra Aabyhøj, og Bakken Bears blev dermed degraderet til en samlet andenplads - to point efter Svendborg.

Kampens topscorer blev Aabyhøjs Thomas Skotting med 25 point.

Det tredje østjyske hold i basketligaen, Randers Cimbria, tabte på udebane med 93-98 til københavnske Sisu.