Bakken Bears lider nyt nederlag i Champions League

Bakken Bears fik en skidt start på kampen og kom aldrig helt tilbage ude mod græske Aris Thessaloniki

Arkiv

Den danske basketballklub Bakken Bears har fået et skidt udlæg på Champions League-turneringen.

Onsdag tabte Aarhus-klubben også sin anden kamp i gruppe A, der tæller otte hold.

På udebane mod Aris Thessaloniki løb det danske hold ind i et nederlag på 66-82.

En elendig start kom til at påvirke Bakken Bears resten af kampen.

Læs også Bears henter CL-gardering på lånt tid

Første quarter sluttede 31-14 til hjemmeholdet, og det kunne Bakken Bears ikke reparere.

Aarhusianerne kunne efter et jævnbyrdigt anden quarter holde pause bagud 40-56.

I kampens anden halvdel var Bakken Bears længe det bedste hold, og midtvejs i sidste quarter lykkedes det at reducere til 61-66.

Men i de sidste fem minutter strammede grækerne grebet og sikrede sig alligevel en komfortabel sejr.