Bakken Bears: Kritik er patetisk
Kaninerne fra Svendborg tabte finalekamp i sidste sekund. De kritiserer dommeren, men den holder ikke, mener Bakken-spiller.
16. apr 2008, kl. 10:20
Mere end 30 dage gammel
Med et straffekast til sidst fik Bakken Bears hevet en snæver 78-77 sejr hjem i den anden basket-finale.
Det fik taberholdets Jarett Howell til at beskylde bjørnene for at have overdreven dommertække.
Noget som Bakken Bears-spilleren Jonas Buur klart afviser
- Det er patetisk. Vi har ingen dommertække. I den første finale var fejlfordelingen omvendt mellem de to hold, siger Jonas Buur til JP Århus.