Bakken Bears igen suveræne
Bakken Bears vandt uden problemer udekampen mod Næstved i mændenes basketliga.
Bakken Bears beviste endnu en gang, at det er ikke er nogen tilfældighed, at klubben ligger på en suveræn førsteplads i mændenes basketliga.
Lørdag besejrede de århusianske bjørne uden problemer Næstved, der er placeret midt i tabellen.
Kampen endte med en komfortabel Århus-sejr på 97-81.
Bakken Bears har vundet 19 ud af de 20 opgør, der hidtil er spillet i denne sæson. Dermed er århusianerne sikre på at slutte på førstepladsen efter grundspillet.
I modsætning til Bakken Bears var der lørdag langt mellem smilene i naboklubben Aabyhøj. Den århusianske forstadsklub tabte på udebane til Svendborg med cifrene 62-97, og dermed forringedes mulighederne for at kvalificere sig til det eftertragtede slutspil.