Bakken Bears hyldes på Århus Rådhus
De nyslåede danmarksmestre i basketball skal i dag en tur forbi rådhuset i Århus, hvor borgmesteren vil lykønske.
22. apr 2008, kl. 09:37
Mere end 30 dage gammel
De sidder hårdt på basketballtronen i Danmark.
De århusianske herrer fra Bakken Bears genvandt mandag danmarksmesterskabet, da de slog Svendborg Rabbits i den fjerde finalekamp.
I den anledning har borgmester Nicolai Wammen og sportens rådmand, Flemming Knudsen, åbnet dørene til rådhuset, hvor de vindende herrer er inviteret til uformel modtagelse og hyldest i dag klokken 13.30.