Bakken Bears bag basketsensation
For første gang nogensinde har et dansk basketball-hold nået kvartfinalerne i Europa Cuppen.
Bakken Bears vandt tirsdag aften 104-90 over islandske Keflavik på hjemmebane i Vejby-Risskov Hallen i Århus.
Dermed slutter holdet, meget overraskende, på 1. pladsen i den indledende pulje i Europa Cuppen.
Det er helt fantastisk. Jeg har en underlig fornemmelse i maven. Der var ikke mange der troede at det her var muligt, jublede anfører Mads Sigersted efter kampen.
For første gang nogensinde, er et dansk basket hold nu nået til kvartfinalerne i Europa-cuppen, en turnering hvor kun de bedste hold i Europa deltager.
-Vi arbejder godt for hinanden, og vi har et rigtig godt hold og en dygtig træner som gør de rigtige ting, siger anfører Mads Sigersted til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Der tages hul på de meget vanskelige kvartfinale-kampe den 13. januar.