Bahador er frivillig: Man får et stort indblik i dansk kultur

- Det er ikke kun børn, der får gavn af det. Det gør man også som frivillig, siger frivillig i Børns Voksenvenner

02:14

Bahador Abbasi er frivillig i Børns Voksenvenner i Aarhus. Her er han voksenven for en arabisk dreng.

Østjyske organisationer mangler frivillige med anden etnisk baggrund. Brugere med minoritetsbaggrund vil nemlig helst hjælpes af frivillige, som de kan spejle sig i.

Hos Børns Voksenvenner i Aarhus er der én frivillig med anden etnisk baggrund.

Han hedder Bahador Abbasi, og når han ikke passer sit arbejde som vicevært, er han frivillig.

- Efter nogle år kunne jeg mærke, at jeg har overskud til at give, Bahador Abbasi, der er frivillig i Børns Voksensvenner, Aarhus.

02:09

VIDEO: I kvindehuset i Aarhus kommer der kvinder fra 30 forskellige lande. Både som frivillige og som brugere. De frivilliges indsats spiller en stor rolle.

Luk video

En gang om ugen er han voksenven for et barn.

- Jeg behandler dem ikke som om, at de trænger til hjælp. Jeg spiller fodbold med dem, som om, at det  var mine børn. De bliver så glade, og jeg kan se, at de stråler. Det giver også mig energi, siger Bahador Abbasi.

Læs også Rådmand lover efter konkurs: Alle får den hjælp de har brug for

Selv flygtede han fra Iran til Danmark for 32 år siden. Det var netop frivillige kræfter, som hjalp ham med at blive en del af samfundet. Den hjælp vil han gerne give videre til næste generation.

Eneste med anden baggrund

Men han er også den eneste blandt de frivillige i Børns Voksenvenner i Aarhus, som ikke har en dansk baggrund.

- Det er ret nyt for os. Den form for kulturaktiviteter er ikke så kendt, siger Bahador Abbasi.

03:06

VIDEO: Her kan du høre centerchef for Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Laura Auken, fortælle om, hvorfor der er så få med anden etnisk baggrund end dansk, der udfører frivilligt arbejde.

Luk video

Som en del af foreningens bestyrelse oplever han, at familier fra etniske minoriteter efterspørger hjælp fra frivillige med en lignende baggrund.

- Forældrene får måske lidt mere tryghed, når de kommer en, som de kommunikerer godt med, siger Bahador Abbasi.

Voksenven for arabisk dreng

Han er voksenven for en arabisk dreng. Han tror på, at han kan tilbyde noget andet end etnisk danske frivillige.

Læs også Huspriser er højere end før finanskrisen: Køb ikke over evne

For ham er det afgørende, at indvandrermiljøet bliver mere oplyst om arbejdet som frivillig, så flere fremover melder sig på banen.

- Man får et kæmpe stort indblik i den danske kultur. Så det er ikke kun børn, der får gavn af det. Det gør man også som frivillig, siger Bahador Abbasi.

I videoen øverst i artiklen kan du se hele indslaget om Bahador Abbasi, der er frivillig i Børns Voksenvenner.