Bager så rødt i stort Randers FC-nederlag

Det ikke så godt for Randers FC i denne sæson. Søndag tabte holdet med 0-4 på udebane til AaB

Randers FC havde svært ved at holde AaB fra fadet, og nordjyderne vandt opgøret med 4-0. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

1 af 3

Kriseramte Randers FC kunne søndag ikke stille så meget op mod et storspillende AaB-mandskab, som på hjemmebanen i Aalborg foldede sin offensiv flot ud. 

Nordjyderne vandt opgøret med 4-0 hjemme mod Randers FC, som fortsat ligger i den tunge ende af tabellen med blot 17 point efter 25 runder. 

Kronjyderne sluttede tilmed opgøret med blot 10 spillere på banen, da Jonas Bager blev vist ud i anden halvleg.

Rnaders FCs Jonas Bager får sit andet gule kort og bliver dermed vist ud. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

For nordjyderne betød sejren, at holdet ligger sig i en aldeles fordelagtig position i forhold til Alka Superligaens mesterskabsspil. 

Dermed er det kun Hobro IK, der kan skubbe de bolsjestribede ud af top-6.

AaB-Randers FC 4-0 (2-0)

1-0 Kasper Kusk (2. minut)
2-0 Kasper Pedersen (18. minut)
3-0 Yann Rolim (65. minut)
4-0 Jannik Pohl (83. minut)

Gult kort: Jonas Bager, Randers FC (20.), Magnus Christensen, AaB (33.), Mads Agesen, Randers FC (43.), Joel Allansson, Randers FC (65.), Brandur Hendriksson, Randers FC (88.)

Udvisning: Jonas Bager, Randers FC (73.) 

Tilskuere: 4.100

AaB viste fra kampens start, at man jagtede de essentielle tre point. Værterne sad i høj grad på spillet og holdt Randers fra store chancer.

Især samspillet mellem offensivspillerne Jannik Pohl, Yann Rolim og Kasper Kusk blev afgørende i kampen.

Gennem dem viste AaB for første gang i år reel farlighed i åbent spil.

Især brasilianske Yann Rolim viste lovende takter på bolden og skabte flere store chancer til værterne.

Læs også Jens Stage headede AGF til sejr i Odense

Allerede i andet minut kurvede AaB-profilen Kasper Kusk bolden ind bag Randers-målmanden Hannes Halldorsson. Det skete efter en stikning fra peruanske Edison Flores.

Den føring udbyggede AaB et kvarter senere, hvor Yann Rolim sparkede et hjørnespark ind på panden af forsvarer Kasper Pedersen.

Sejren blev tæt på sikker, da Yann Rolim gjorde det til 3-0 i 64. minut. Jannik Pohl snød Randers' forsvar og satte brasilianeren helt fri foran Halldorsson i mål.

Bager sendt tidligt i bad

I 73. minut fik Randers-backen Jonas Bager sit andet gule kort. Udvisningen lukkede reelt kampen og sendte AaB godt i retning af top-6 og dermed mesterskabsspillet.

Læs også Gravgaard stopper i Randers: - Ender med at stå som taber

Med ti minutter igen blev det til 4-0, da Jannik Pohl bragede et fladt spark fra feltets kant ind tæt op ad stolpen.

AaB har tre point ned til Hobro på syvendepladsen. Aalborgenserne møder AGF på udebane i grundspillets sidste runde, mens Hobro skal til Brøndby.

Randers er i de ni seneste ligakampe gået fra banen uden sejr.