Bager kager til kollegerne
De ansatte på postcentret i Skanderborg nyder ikke kun godt af Benjamin Lyster Sørups gode humør
Dommerne i konkurrencen Østjyllands Bedste Arbejdsplads har udvalgt de tre østjyder, der er indstillet til special-prisen som Østjyllands bedste Kollega.
Blandt de nominerede er Benjamin Lyster Sørup, der arbejder på Post Danmarks distributionscenter i Skanderborg.
Selv om han ofte arbejder, mens de fleste andre sover, fejler humøret intet.
- Han er den, der bidrager absolut mest til en god stemning kl. 5.30 om morgenen med sin sjove og underfundige humor! INGEN bliver forbigået med sjove bemærkninger, og han bryder gerne ud i "skønsang", skriver kollegaen Anja K. Jepsen i sin indstilling af Benjamin Lyster Sørup.
Det er dog ikke kun Benjamins gode humør, kollegerne nyder godt af.
- Han er ikke bleg for at bage en kage til de sukkerhungrende postbude, fastslår Anja K. Jepsen.
Se oversigt over de tre finalister til prisen som Østjyllands Bedste Kollega.
Østjyllands Bedste Kollega
Kåringen finder sted under finaleshowet i konkurrencen Østjyllands Bedste Arbejdsplads på Værket i Randers.
Følg kåringen på TV 2 | ØSTJYLLAND og Kanal Østjylland fra kl. 19.30.