Bag tremmer efter caféindbrud
To rumænske mænd varetægtsfængslet i fire uger
To rumænske mænd skal tilbringe de kommende fire uger bag tremmer efter et indbrud i en aarhusiansk café natten til mandag.
Ifølge Østjyllands Politi blev mændene anholdt, umiddelbart efter at to personer brød ind i Café Ziggy på Åboulevarden ved at bryde en dør op.
Indbruddet blev opdaget af caféens indehaver, der straks kontaktede politiet.
De to mænd flygtede fra stedet. Senere lykkedes det dog politiet at anholde to mænd, der svarede til det signalement, indehaveren af caféen havde opgivet.
Se: Indbrudstyve stak af fra café
De to rumænske mænd på henholdsvis 22 og 25 år blev anholdt på Store Torv ikke langt derfra.
Efter at have afhørt de to rumænere besluttede politiet at fremstille dem i grundlovsforhør. Her valgte dommeren at varetægtsfængsle dem begge i to uger, oplyser politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.