Baconruller i skarp duel
TV 2 | ØSTJYLLAND fortsætter med at gå på jagt efter den bedste ældremad
TV 2 | ØSTJYLLAND sætter i denne uge fokus på kvaliteten af ældremaden i regionen.
Fire plejecentres mad bliver bedømt, og tirsdag var turen kommet til DemensCentrum i Aarhus.
Her stod der baconruller og kærnemælksfromage på menuen.
- Den brune sovs kan få enhver gammel mand til at græde, den er lige i skabet med kulør og hele møllen, siger Mads Schriver, der er kok på Restaurant Hærværk og en af de tre dommere.
Om det så er nok til en samlet sejr, det kan tiden kun vise.
Mads Schriver er dommer sammen med Tove Jørvang, der er formand for Ældre Sagen i Aarhus samt Bente Kramer Møller, der er koordinator for økologi i Aarhus Kommune.
Du kan få mere at vide om projektet og se maden i indslaget øverst i artiklen.