Aviselskere fik den første fysiske søndagsavis

Hvis du har savnet duften af tryksværte til morgenkaffen og læsestof fra dit lokalområde søndag morgen - så er der godt nyt

02:03

Nu udkommer ni lokalaviser også om søndagen. Det er den trofaste læser Egon Kirkegård Andersen glad for.

- Klokken otte i morges, der var den herude.

Egon Kirkegård Andersen fra Enner ventede spændt, da han for første gang skulle modtage Horsens Folkeblad søndag.

Læs også Børneavis i Aarhus skal hjælpe unge i kampen mod fake news

- Det synes jeg, er en god idé, fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.

Egon Kirkegård Andersen har holdt avis i mere end 40 år.

Han har holdt Horsens Folkeblad i mere end 40 år for at følge med i, hvad der sker lokalt. Men han har aldrig fået den på en søndag.

- Det er sjovt at læse om. Du kan faktisk læse om, hvad naboen oplever, og alt det der, siger Egon Kirkegård Andersen.

Ni lokalaviser udkommer alle ugens dage

Indtil nu har der ikke været en fysisk papiravis om søndagen. Nu kommer Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad også søndag

Læs også Læsning efter skoletid virker for Laura og Anne Sofie: - Jeg læser hurtigere nu

- Vi er da meget spændte. Sådan er det jo, når der er noget, der er nyt, fortæller Lene Vestergaard, chefredaktør, Horsens Folkeblad.

Det giver så god mening at udkomme den dag på ugen, hvor folk har allerbedst tid til at læse avis.

Lene Vestergaard, chefredaktør, Horsens Folkeblad.

Horsens Folkeblad er udkommet i 152 år, men aldrig før om søndagen.

- Det giver så god mening at udkomme den dag på ugen, hvor folk har allerbedst tid til at læse avis, siger Lene Vestergaard, chefredaktør, Horsens Folkeblad.

Nu er der avis alle ugens dage.

Det er en stor opgave at lave en søndagsavis, men fordi aviserne i Jysk Fynske Medier kan deles om en del af stoffet, kan ni lokalaviser blandt andet Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad nu udkomme alle ugens dage.

- Søndagsavisen er jo lagt op til, at den skal være lækker. Der er nok også plads til lidt længere interviews og andre interviews-typer. Så det er spændende, fortæller Anne Birch Bech-Larsen, som er journalist på Horsens Folkeblad.

Læs også Træningscenter kun for kvinder: Her bliver man ikke begloet

Horsens Folkeblad håber, at den nye søndagsavis kan være med til at flere vælger at få et avisabonnement.