Avis: RFC tæt på ny angriber
Piotr Parzyszek meldes på vej til Randers FC
Randers FC er tæt på at hente en forstærkning til angrebet. Det drejer sig om den 21-årige polske angriber Piotr Parzyszek. Det skriver Randers Amtsavis.
Kronjyderne har denne sommer sagt farvel til Djiby Fall, men nu ser afløseren ud til at være fundet.
Se: Todd: Optakten har været god
Ifølge Randers Amtsavis har der allerede været konkrete forhandlinger mellem Randers FC og engelske Charlton, hvor Piotr Parzyszek er på kontrakt. Sportschef i Randers FC, Peter Christiansen, har ikke ønsket at kommentere historien, da han ikke vil kommentere på konkrete navne.
Piotr Parzyszek var i sdste sæson udlejet til Sint-Truiden i den næstbedste belgiske række. Her scorede han 11 mål i 31 kampe.
Næste opgave for Randers FC er i Superligaen på søndag, hvor FC Nordsjælland gæster AutoC Park klokken 14.00.