Automatisk bogsortering i Randers
Randers Hovedbibliotek indviede i formiddags en ny sorteringsmaskine til bøger.
5. jul 2004, kl. 15:26
Mere end 30 dage gammel
Nu slipper de ansatte på Randers Hovedbibliotek for at slæbe rundt på bøgerne. En automatisk sorteringsmaskine skal nemlig lette arbejdet for personalet.
Når lånerne afleverer bøgerne klarer den nye maskine sorteringen, så bøgerne kommer ud i rullestativer parat til at blive sat på hylder.
Undersøgelser har vist at personalet dagligt løfter mere end 10 tons bøger, og det går ud over ryggen.