AU falder 15 pladser
Universitet går tilbage på rangliste
6. okt 2014, kl. 17:20
Mere end 30 dage gammel
Aarhus Universitet er ikke, hvad det har været. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Times Higher Education - et magasin, der hvert år rangerer verdens universiteter.
På deres liste falder Aarhus Universitet til plads nummer 153, hvilket er 15 pladser dårligere end i 2013.
Og det er ikke kun Aarhus Universitet, der bevæger sig den forkerte vej på listen. De fem danske universiteter, der optræder på listen rangerer alle dårligere end sidste år.
København Universitet falder ti pladser fra 150 til 160, mens DTU falder til nummer 121 fra 117. DTU er dermed det danske universitet, der klarer sig bedst på listen.
Ifølge listen er verdens bedste universitet The California Institute of Technology.