Atter rent vand i Randers
Nye prøver viser, at vandet fra Stevnstrup Vestre Vandværk ved Langå atter er fri for bakterier.
22. feb 2007, kl. 09:58
Mere end 30 dage gammel
I nogle dage har omkring 700 borgere i Randers Kommune ikke kunnet drikke vandet uden at koge det, fordi det kommunale vandværk Stevnstrup Vestre ved Langå har haft et forhøjet indhold af colibakterier.
Men nu viser prøver, at vandet igen er rent, og kommunen afblæser derfor kogeanbefalingen.
Vandværket dækker forsyningsområdet Grensten og Stevnstrup by, vest for Skovboulevarden, oplyser Randers Kommune.