Ateister: Folkekirkens skoletjeneste skævvrider undervisning

Ateistisk Selskab ser store problemer i, at skoleklasser undervises om kristendom af andre end deres lærer

02:44

Eleverne fra 4. klasse på Sorring Skole ved Silkeborg var for nylig i den lokale kirke, hvor en meget engageret skuespiller lærte dem om tro, religion, krig, jalousi, livet og døden. Arrangementet stod Silkeborgs folkekirkelige skoletjeneste (KK44) bag, og det mener Ateistisk Selskab er problematisk.

- Ordningen skaber en skævvridning i undervisningen. Når en privat instans, som vi mener skoletjenesten er, går ind og aflaster læreren med et forkyndende element, så er det et problem, siger Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab.

Læs også DF kritiserer den nye biskop, der ytrer sig om flygtninge

Efter hans mening er der intet problem i at lade læreren styrer debatter om forskellige religioner eller arrangere foredrag med folk, der ved noget om eksempelvis islam eller kristendommen.

- Den væsentlige forskel er, om eleverne lærer af læreren eller en udefrakommende. I det her tilfælde undervises de af religionen i stedet for om religionen, mener Anders Stjernholm.

Skolereformen har betydet, at der er sket en stigning i antallet af skoleklasser, der tager imod tilbud fra KK44, og den udvikling bekymrer Ateistisk Selskab.

Kun en hjælp til folkeskolen
- Det åbner da en lem for andre religioner, der kan se muligheder i at blande sig i folkeskolens undervisning. Vi frygter udviklingen, siger Anders Stjernholm.

Skepsissen gengives ikke af Sorring Skole og skoletjenesten selv.

- Så længe det ikke er prædiken, for det må undervisningen ikke være, så er det helt okay, mener Nina Liltorp Egebro, der er lærer på Sorring Skole.

01:56

Vi kunne i går fortælle historien om, at katolikker i Aarhus føler sig generet af muslimske pjeceuddelere. Se mere i indslaget her. 

Luk video

Hendes elever tog da også vel imod arrangementet i kirken, hvor en skuespiller underholdt dem, og fra KK44 synes man, at det er en hjælp, som tjenesten yder.

- Vi vil gerne hjælpe skolerne med at løfte den opgave, som hedder at undervise i kristendomsskab, lyder det fra pædagogisk konsulent hos KK44, Preben Medom Hansen.

I alt har omkring 600 klasser ytret ønske om at tage del i en af skoletjenestens tiltag, men der var kun plads til de 500. Efterspørgslen for at deltage er steget med 20-25 pct, siden skolereformen trådte i kraft.

I videoen diskuterer Anders Stjernholm, formand for Ateistisk Selskab, og Poul Geil, formand for KK44 Folkekirkens Skoletjeneste i Silkeborg.

05:03 Luk video

Du kan se mere fra skoletjenestens arrangement for Sorring Skoles 4.klasseselever i indslaget øverst på siden.