Asger Jorn i Cuba
Historisk arkiv i hjertet af Havana fascinerer
Det er ikke kun herhjemme, at kunstneren Asger Jorn er populær. Hvert år besøger næsten tusinde danske turister en anonymt udseende bygning i hjertet af Havana på Cuba. Bygningen huser det historiske arkiv, men det, der trækker, er Asger Jorns ni store malerier, der pryder væggene.
Ager Jorn var i 1968 inviteret til kunstkonference hos de revolutionære på Cuba. Men Jorn ville bruge tiden på at høre om revolutionens helte - i stedet malede han, i de to uger af januar 1968 han var der, ni store vægmalerier.
Jorns vægmalerier i det historiske arkiv er i dag blevet til et museum i verdensklasse, som cubanerne selv er meget stolte af. Også de danske besøgende i det historiske arkiv er fascinerede over, at østjyske Jorn også var her.
- Det er sjovt, at der er så stor en skat på et sted, hvor man ikke forventer det, siger Lone Jensen, der er kontorassistent i Aarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I dag er vægmalerierne takket været en dansk indsats restaurerede, og de er de eneste af Jorns hovedværker, der stadig fremstår lige der, hvor de blev produceret.