Arvtager står klar i kulissen

DF forbereder sig på Vistisens EU-fremtid

Det bliver højest sandsynligt Anders Primdahl Vistisen (DF) fra Randers, som skal gøre blandt andet Morten Messerschmidt selskab i Bruxelles.

Anders Primdahl Vistisen sidder i dag i byrådet i Randers og Region Midtjylland. To poster, som han vil sige farvel til, hvis han kommer i Europaparlamentet, afslører han.

LÆS OGSÅ: Er han på vej til Bruxelles?

Derfor er hans bagland i Randers også klar med en plan, når valgresultatet ligger fast.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti i Randers, Frank Nørgaard, fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at det bliver Susanne Nielsen, som skal tage over.

Susanne Nielsen har indtil videre fungeret som suppleant for Anders Vistisen, mens han har arbejdet som juridisk konsulent for Morten Messerschmidt.

- Det er ærgerligt. Anders er kanondygtig, men vi vidste, at han ville mere. Det er godt for ham. Vi havde håbet, at han kunne have blevet frem til det kommende folketingsvalg, siger Frank Nørgaard til TV 2 | ØSTJYLLAND.