Arriva har tilfredse kunder

En ny måling viser, at passagerne er glade for at køre i Arrivas tog i Midt- og Vestjylland. Det udløser bonus.

Bonus-pengene kommer fra Trafikstyrelsen. Arriva får dermed cirka 2,4 millioner kroner i bonus for første halvår 2009.

- Kunderne er nu så tilfredse med togdriften i Midt- og Vestjylland, at Arriva for første gang skal have fuld bonus for kundetilfredshed. I Trafikstyrelsen glæder vi os over resultatet og muligheden for at kunne belønne Arriva for en god indsats, siger trafikchef Jeppe Gaard.

Det er analyseinstituttet Capacent, som står bag målingen.