Arriva aflyser tog i påsken

Et omfattende sporarbejde ved Langå vil genere påskens togtrafik. Alle Arrivas regionaltog er aflyst.

Et omfattende sporarbejde ved Langå vil genere påskens togtrafik.

Fra Langå til Århus vil der kun være ét spor åbent fra i morgen aften og frem til tirsdag morgen. Det vil give omkring ti minutters forsinkelse på intercity- forbindelsen mellem Århus og Aalborg.

Arriva har valgt at aflyse alle regionaltog på strækningen Århus-Langå-Ulstrup. I stedet vil der blive indsat busser fra Langå.