Arrangør: Jeg er en glad mand
12.000 deltagere ved Funder Ådal Broløbet i mål
30. jun 2012, kl. 14:34
Mere end 30 dage gammel
12.000 mennesker var i dag ude og motionere til Jyllands største en-dags motionsløb: Funder Ådal Broløb.
Nu er alle deltagerne kommet i mål, men festen fortsætter.
- Jeg er en glad mand. Vi har armene helt oppe over hovedet. Det er en fantastisk dag. Der er masser af glade mennesker herude, og det blev den fest, vi allesammen havde håbet på. Vejret er med os, og tingene er gået, som vi gerne vil have dem, siger arrangøren Flemming Johannsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Man kunne i dag vælge mellem at løbe en halvmaraton på 21 kilometer, en løbetur på ti kilomter eller en løbetur på fem kilomter.