Arrangerede happening for hjemløse
Marc Trensig har lavet t-shirts og telte til de hjemløse, hvor der står: "Fuck the poor"
Mens myndigheder og velgørenhedsorganisationer forsøger at hjælpe de hjemløse, så valgte nogle af dem det handler om at tage sagen i egen hånd i dag.
I Mølleparken i Aarhus var hjemløse selv med i en happening, der skulle sætte fokus på stigningen i antallet af hjemløse.
Det var kunstneren Marc Trensig der stod bag dagens happening, der havde til formål at provokere med telte og t-shirts dekoreret med slogannet: "Fuck the poor".
- Det bliver jo værre og værre, og så er det jo vigtigt, at vi gør opmærksom på, hvad det er, der sker og får almindelige mennesker til at være med på, hvad der sker og lige vågne lidt op, forklarer Marc Trensig.
Marc Trensig startede for et par år siden med at lave t-shirts og telte med sloganet "Fuck the Poor" til hjemløse, som han stadigvæk deler ud i dag:
- Det er ikke det samme, hvis jeg går rundt med en t-shirt, hvor der står: "Fuck the poor", som hvis en hjemløs gør det. Det er den dér sarkasme og ironi, der ligger i det, siger han.
Løbende er det blevet et verdensomspændende projekt:
- Jo flere folk, der hører det og begynder at tænke på det, så kan vi jo presse politikerne til at lave ændringer og begynde at lytte til de hjemløse, siger Marc Trensig.
Øverst på siden kan du se et interview med Marc Trensig.
Nedenfor kan du se en YouTube-video, der er blevet lavet i England, som viser, hvordan folk reagerer på sloganet "Fuck the poor". Videoen er indtil videre er blevet set af næsten fem millioner mennesker.