ARoS ønsker større tilskud
Kunstmuseet ARoS i Århus drukner i sin egen succes. Efter millionunderskud ønsker museet et øget offentlig tilskud.
Danmarks mest succesrige kunst- museum i de seneste år, ARoS i Århus, har trods store besøgstal et stort underskud på regnskabet for andet år i træk.
Derfor ønsker museet nu det offentlige tilskud hævet permanent med omkring otte mio. kr. årligt.
Paradokset skyldes ifølge museets direktør, Jens Erik Sørensen, at udgangs- punktet for ARoS fra starten var forkert. Derfor er udgifter til varme, personale og sikkerhed blevet større end ventet.
- Vi har et årligt besøgstal på 340.000 gæster. Da museet blev åbnet, satsede vi på 150.000. Dermed har forudsætning- erne ændret sig, uden at den offentlige støtte er øget. Vi tjener selv årligt 22 mio. kr. og får 18 mio. kr. i støtte. Men behovet er syv-otte mio. kr. højere, siger han. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Stort" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14317">Stort underskud på ARoS (23/5-06)