ARoS har ondt i økonomien

ARoS Aarhus Kunstmuseum kæmper med millionunderskud og beder nu Århus Kommune om hjælp.

Det højtprofilerede kunstmuseum ARoS i Århus får meget medieomtale og mange gæster. Således kiggede 215.000 forbi i 2008, men mange af dem er børn og unge, som ikke betaler for at komme ind.

Det betyder færre entré-indtægter, og det gør ondt på museet. Ifølge JP Århus er der i øjeblikket et hul i kassen på ikke mindre end tre millioner kroner, og dem prøver ARoS' ledelse nu at få dækket ind af kommunen.

ARoS har oplevet tilbagegang i antallet af besøgende de seneste to år.