ARoS giver overskud
Efter flere års underskud kom ARoS ud af 2010 med et overskud
Ekstra stram udgiftsstyring med ansættelsesstop og nye indtægtsgivende initiativer og 10 procent stigning i besøgstallet ligger til grund for positivt 2010-resultat fra ARoS.
Bestyrelsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum har på sit møde i dag godkendt museets regnskab for 2010. Regnskabet viser et overskud på 2,7 mio. kr.
- Vi er meget tilfredse med resultatet, siger formanden for ARoS' bestyrelse, Carsten Fode.
Han ser overskuddet som resultatet af en målrettet indsats for at bringe museet på en positiv, fremadrettet kurs.
- Bestyrelsen noterer sig med stor tilfredshed, at det med årsresultatet for 2010 er lykkedes for museets ledelse i tæt samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere at skabe et godt økonomisk fundament under ARoS.
I det oprindelige 2010-budget blev der kalkuleret med et årsresultat på et rundt 0, men de mange tiltag, der blev sat i værk hen over året, resulterede altså i et endeligt årsresultat på plus 2,7 mio. kr.
Carsten Rode håber den positive udvkling fortsætter i 2011.
- Dette positive billede af museet, håber vi, styrkes yderligere i 2011. Her har vi dels haft stor succes med den eftertragtede udstilling JORN International, der med 135.000 gæster og endnu en uge tilbage af udstillingsperioden kan blive ARoS' mest besøgte udstilling nogensinde.