Arla vil være social ansvarlig
Arla Foods med hovedsæde i Århus har lavet en ny etisk politik, der skal gennemsyre hele koncernen.
Arla Foods med hovedsæde i Viby ved Århus vil være social ansvarlig og har derfor netop vedtaget en etisk politik inden for en række områder, f.eks. forretningsadfærd, virksomhedsprin- cipper, fødevaresikkerhed, markedsad- færd, menneskerettigheder og miljøhensyn.
Det ny adfærdskodeks, som nu skal spredes i hele koncernen, har fået navnet 'Vores Ansvar' og kommer netop, som Bagmandspolitiet er ved at afslutte efterforskningen mod Arla Foods, efter at konkurrencemyndighederne har anmeldt virksomheden for at have udnyttet sin monopolstilling.
Marketingdirektør Håkan Stolt fra Arla siger, at virksomheden skal håndtere spørgsmål om etik og kvalitet på en bæredygtig og ansvarsfuld måde, der samtidig kan sikre, at virksomheden bliver værdsat og opnår økonomisk succes. /ritzau/