Arla vil sælge ost og smør i Irak
Ara Foods satser på at kunne eksportere mælkeprodukter til det irakiske marked.
21. jan 2004, kl. 17:21
Mere end 30 dage gammel
Uden at sætte tal på vurderer Arla Foods, at Irak kan blive et marked med store muligheder.
Salgschef Hans Holm Kristensen fra Arla deltager i denne uge i en genopbygningsmesse for Irak i Kuwait:
- Vi er her for at få kontakt til irakiske forretningsfolk. Landet har været lukket for import i mange år, men på det seneste har der været en livlig handel med nabolandene, så man kan faktisk finde vores produkter i de større byer, siger han til Ritzau.
Arla Foods med hovedsæde i Århus sælger flere ostetyper samt smør i de mellemøstlige lande.