Arla skiller sig af med müsli-firma
Arla Foods koncernen frasælger Crispy Food, som blandt andet laver toppe med müsli til Arla Mini Meal til Koff A/S.
Crispy Food er i dag markedsleder inden for de såkaldte top-cups (låg med fyld) samt mysli til mejeriindustrien og har hovedkontor og produktionsvirksomhed i Gørlev.
Crispy Food har en årlig omsætning på cirka 65 millioner kroner. og beskæftiger 56
medarbejdere.
- Salget af Crispy Food sker, fordi vi i højere grad ønsker at koncentrere os om vores kerneforretning. Vi er overbeviste om, at Koff kan videreføre og udvikle forretningen, siger Arla
Foods' vice-administrerende direktør Povl Krogsgaard.
Den nye ejer, Koff A/S, er holdingselskab for blandt andet Kohberg Brød A/S. Koff omsætter for cirka en milliarder kroner årligt og beskæftiger 750 medarbejdere.