Arla satser på mozzarella

Skal producere 100.000 tons om året

Foto: Flickr

Branderup Mejeri mellem Løgumkloster og Toftlund skal ikke længere producere gule ost som Guoda og Edam, men omlægger produktionen til mozzarellaost.

Det er Arla, med hovedsæde i Viby ved Aarhus, som investerer 80 millioner kroner i produktionsomlægningen, som betyder, at Arlas samlede kapacitet kommer op på 100.000 tons mozzarellaost om året. Det skriver Maskinbladet.dk.

Det er den stigende efterspørgsel på mozzarellaost i lande som Kina og Rusland, der har fået Arla til at investere i Branderup Mejeri.

Her glæder mejerichef Henrik Jensen siger over omlægningen.

- Det er en meget spændende opgave, som vi ser frem, men det er også en stor omvæltning for vores medarbejdere, og det kræver selvfølgelig, at vi er omstillingsparat. Og det er vi, siger Henrik Jensen til Maskinbladet.dk.

Også medarbejderne har taget godt imod nyheden, fortæller mejerichefen.

Se: Arla i mulig stor fusion

I slutningen af maj blev produktionen på Branderup Mejeri omlagt til de gule oste, og flere medarbejdere blev fyret. Den nye omlægning giver ro, lyder det.

- Branderup Mejeri har levet en lidt turbulent tilværelse et par år. Nu ser det ud til at blive en lidt mere produktionsmæssig stabil fremtid, som jeg tror, mange er glade for, siger Henrik Jensen.

Klar i 2015

Ombygningen af Branderup Mejeri kommer til at foregå i vinterhalvåret 2014/2015, hvor mælkeindvejningen traditionelt set er lav.

Det forventes, at Branderup Mejeri er klar til at producere mozzarellaost, når mælkeindvejningen topper i 2015.

Når omlægningen er færdig, skal Branderup Mejeri producere 25.000 tons mozerallaost, mens Rødkærsbro Mejeri producerer 75.000 tons.

Branderup Mejeri har i dag cirka 80 medarbejdere, hvilket omlægningen ikke skulle ændre på.

Branderup Mejeris nuværende produktion af hård gul ost flyttes til andre mejerier.

En del af produktionen flyttes til andre Arla-mejerier som Taulov Mejeri, mens en anden del allerede er ved at blive flyttet til Arlas mejeri i Sonthofen i Sydtyskland.