Arla sælger hovedkontor

Mejerigiganten Arla Foods har solgt sit hovedkontor i Viby ved Århus.

Mejerikoncernen Arla Foods har solgt sit hovedkontor på Skanderborgvej i Århus-forstaden Viby.

Trods salget forbliver de i alt 600 medarbejdere i Viby. Arla har nemlig bundet sig til at leje bygningerne i de kommende fem år, oplyser kommunika- tionschef Astrid Gade Nielsen.

Internt på hovedkontoret taler medarbejdere ifølge Jyllands-Posten om, at Arla solgte bygningerne for at skaffe penge til at holde afregningsprisen til leverandørerne oppe efter de store tab, som krisen omkring de 12 Muhammed-tegninger kostede virksomheden i Mellemøsten.

Men Astrid Gade Nielsen afviser, at Arla solgte hovedkontoret for at skaffe penge til de landmænd, der er andelshavere i Arla Foods.

- Jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt pengene er øremærkede til det ene eller

det andet formål. Men salget er led i en

strategi, der går ud på, at vi sælger nogle

aktiviteter fra, siger hun til avisen.