Arkitekter: Ghettoer har kvaliteter, der er værd at bevare

Gellerupparken og landets øvrige udsatte boligområder rummer værdier, der er værd at bevare for eftertiden, vurderer aarhusianske arkitekter.

Det er ikke kun fortidsminder og historiske steder, der kan betegnes som kulturarv.

15 af landets udsatte boligområder rummer også værdier, der kan betegnes som kulturarv.

Sådan lyder det fra Arkitektskolen i Aarhus, der har kortlagt kulturarvsværdier i landets såkaldte hårde ghettoer.

Det er en betegnelse, der bruges om boligområder, der har været mere end fire år på regeringens ghettoliste.

- Vores kortlægning hæfter sig både ved de arkitektoniske og bygningsmæssige værdier og de mange gode rekreative kvaliteter, der er vigtige at bevare, siger professor Mogens A. Morgen, Arkitektskolen i Aarhus, i en pressemeddelelse.

De 15 boligområder står over for store forandringer de kommende år. Tusindvis af boliger skal rives ned som led i et lovbestemt krav om maksimalt 40 procent almene boliger i 2030.

VIDEO: I sidste måned demonstrerede borgere fra tre boligområder i det vestlige Aarhus imod store nedrivningsplaner. Videoen er fra 15. maj 2019.

Værd at bevare for eftertiden

I Odense skal op mod 1000 boliger i Vollsmose fjernes, og i Aarhus Vest skal 918 boliger i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven nedrives.

Men områderne har nogle kvaliteter, der er værd at bevare for eftertiden, lyder det fra folkene bag projektet.

- For eksempel er der en klar arkitektonisk og kulturhistorisk værdi i den ensartethed og stramme struktur, byggerierne har, siger Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, der støtter projektet.

Det er en vigtig del af bygningskulturarven, mener hun.

quote Vores kortlægning hæfter sig både ved de arkitektoniske og bygningsmæssige værdier og de mange gode rekreative kvaliteter, der er vigtige at bevare.

Mogens A. Morgen, professor , Arkitektskolen i Aarhus

- I forbindelse med de ret omfattende fysiske forandringer i de udsatte boligområder er det godt at være opmærksom på disse iboende kvaliteter, siger Astrid Bruus Thomsen.

Mange af boligområderne er opført som montagebyggerier i 1950'erne og 1960'erne. Målet var at skabe rummelige boliger, der var til at betale for almindelige mennesker.

Boligselskaberne og kommunerne har per 1. juni meldt ind til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, hvordan målet om maksimalt 40 procent skal opnås.

De såkaldte udviklingsplaner ligger nu på ministerens bord.

OVERBLIK: 3211 almene familieboliger står til nedrivning

Eva Borchorst og Rabih Azad

Afviser sexschikane: Melder sig ud af Radikale på grund af rådmand

Anders Kühnau

play Vil flytte alle kræftsyge børn til hovedstaden: - Det er københavneri af værste skuffe

Irma Mogensen har sammen med seks andre kvinder lavet en bog om livet samt madopskrifter fra deres liv

Livskloge damer vil have unge til at forstå de gamle retter

kræft2

Kræftramte børnefamilier: Umenneskeligt at skulle til København

Julie Kvelland har efter den store opmærksomhed fra omverden fundet mere ro i sig selv

play Julie Kvelland: Jeg føler mig velkommen i verden nu

Festugepapir2

Aflyst festuge ender i parcelhuse