Arkæologer undersøger slotsruin
Arkæologer fra Nationalmuseet skal til sommer undersøge Kalø Slotsruin.
24. jan 2006, kl. 09:44
Mere end 30 dage gammel
Bevæbnet med skovle og teskeer vil arkæologer fra Nationalmuseet til sommer undersøge området i og omkring Kalø Slotsruin på Djursland.
Undersøgelserne skal blandt andet løfte sløret for ruinens tidligste historie, som p.t. ikke er belyst til bunds. Arkæologerne håber eksempelvis at finde spor af en gammel ladegård.
Sideløbende med udgravningerne, der begynder den 12. juni, vil dele af det gamle bygningsværk blive restaureret.