Århusianske skoler forurener
To århusianske skoler er blandt de mest forurenende i EU, viser ny rapport.
To af de mest forurenede skoler i EU ligger i Århus. Det fremgår af en ny rapport fra EU, som har sammenlignet luftkvaliteten i udvalgte folkeskoler i fem forskellige medlemslande.
I Danmark har Katrinebjergskolen og Læssøesgades Skole i Århus haft besøg, og de placerer sig dårligst af alle i den store undersøgelse, skriver avisen metroXpress.
Skolerne skal blandt andet være hårdt ramt af partikelforurening, der kan give eleverne allergi. Skolernes ledelse afviser dog, at der er et problem.
- Det er ikke noget, hverken eleverne eller underviserne har bemærket. Vi har selvfølgelig nogle allergikere, men sådan vil det jo altid være. Det eneste problem, vi oplever, er, at det kan være generende at være i nærheden af rygerummet, men det er ved at blive lukket, siger Kurt Kristensen, der er inspektør på Katrinebjergskolen.