Århusianske kaospiloter i fare
Regeringen vil nedlægge Kaospilot-uddannelsen i Århus. Rektor og elever er rystede.
Kaospilot-uddannelsen i Århus er røget ud af den nye finanslov efter krav fra Dansk Folkeparti. Partiet vil i stedet have flere penge til fængsler og politi.
En rystet rektor for Kaospiloterne, Uffe Elbæk, måtte i dag konstatere, at hvis det ikke i den allernærmeste fremtid lykkes at få regeringen eller Dansk Folkeparti til at ændre holdning, så er det efter ti år slut på den meget omtalte projekt- og iværksætteruddannelse.
- Vi kan ikke eksistere, hvis vi ikke får vores statstilskud tilbage, siger han til TV 2 / ØSTJYLLAND.
Hvis Kaospiloterne skal eksistere uden statstilskud skal uddannelsen ifølge Uffe Elbæk bede eleverne om at betale det dobbelte for at deltage. Og det mener han ikke er muligt. De studerende betaler i forvejen hver måned selv 2500 kroner for at gå på uddannelsen.
TV 2 / ØSTJYLLAND her mere om sagen i MiddagsMagasinet klokken 12.