Århusiansk film får kniven
"Eye for eye" er åbenbart ikke den filmrulle værd, som den er lavet på i følge anmelderne.
Det må være barsk læsning, som film-debutanten Kaywan Mohsen er stået op til.
Anmeldelserne af hans debutfilm "Eye for eye" får nemlig slag af anmelderne, der ikke er imponeret.
Det skriver Århus Stiftstidende.
- Man kan beklageligvis ikke komme uden om, at manuskriptet er elendigt, at de mange amatørskuespillere netop gør det amatøragtigt, og at den pseudodokumentariske kameraføring ligner noget, der er lavet af en blind, skriver Henrik Queitsch fra Ekstra Bladet.
Urban mener, at filmen ikke bør vises i en eneste biograf, mens Nyhedsavisen begrunder sin ene stjerne med ordene:
- Så pakket med klicheer og jammerligt skuespil, at det gør ondt i både øjne og mave.
Dog bliver der uddelt lidt ros i Århus Stiftstidende, der kalder filmen en "respektindgydende debut".