Århusiansk brandmand skoldet og forbrændt
Brandmand blev indlagt på sygehuset efter brand i et baghus i Mejlgade i det inde Århus.
18. dec 2009, kl. 17:47
Mere end 30 dage gammel
Brandmanden var med til at slukke en brand i baghuset, da han både blev forbrændt og skoldet. Derefter måtte han en tur på hospitalet.
Århus Brandvæsen regner dog med, at manden vil blive udskrevet hurtigt.
Branden blev opdaget i morges klokken 6.30, men på det tidspunkt havde den været i gang et stykke tid.
Da branden var kraftigst, stod der flammer ud gennem en hel række vinduer, ligesom der lugtede af røg i store dele af Århus Midtby.
Brandvæsnet har dagen igennem brugt adskillige timer på at komme ilden til livs.