Århusianerne skal elske hinanden

3. september skal århusianerne strømme ud på gaderne og holde hinanden i hænderne.

Århusianerne skal under årets festuge vise, at de holder af hinanden.

Jan Thygesen Poulsen - der er formand for latter-bevægelsen i Danmark - har taget initiativ til et kærlighedsprojekt, hvor byens borgere i tre minutter skal opgive det, de er i gang med. I stedet skal de gå ud på gaden og holde hinanden i hånden.

Jan Thygesen Poulsens utraditionelle initiativ tager udgangspunkt i festugens kærlighedsstema 'Fra Aros med Eros'.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om initiativet i aftenens udsendelser.