Århusianerne flittige ved stemmeurnerne

Valgdeltagelsen i Århus lader til at blive ganske høj. Allerede inden kl. 12 havde 20 procent stemt på Rådhuset.

Foto: Colourbox

Vælgerne i Århus strømmer til valgstederne for at gøre brug af deres stemmesedler.

Valgprocenten var inden middag højere på Rådhuset i Århus, end den var på samme tidspunkt ved valget i 2005.

Før frokost havde næsten 20 procent af de 11.419 stemmeberettigede allerede sat deres kryds på Rådhuset, og ifølge Jyllands-Posten er situationen den samme på flere andre lokale valgsteder.

På blandt andet Engdalskolen, Skæring Skole og Skjoldhøjskolen er stemmeprocenten ligeledes højere end i 2005.