Århusianer tilstår berømt tyveri
En 31 årig århusianer tilstod i dag at stå bag tyveriet af billeder fra Nivaagaards Malerisamling i 1999.
11. aug 2003, kl. 16:59
Mere end 30 dage gammel
Den anden af de to kunsttyve, der i 1999 stjal to uvurderlige billeder fra Nivaagaards Malerisamling, tilstod til alles overraskelse i Retten i Hørsholm mandag.
Manden, en 31-årig århusianer, forklarede, at det var ham, der klippede snorene over til de to malerier af henholdsvis Rembrandt og Bellini, og at det var ham, der kørte flugtbilen.
Hidtil har han nægtet overhovedet at have noget med tyveriet at gøre.
Hans medgerningsmand afsoner i øjeblikket tre års fængselsstraf.